
Dishmo - Inklusion og trivsel
ÉN TIME OM UGEN ER NOK
I dag er mental mistrivsel og uro i klasseværelset en del af virkeligheden på mange mellemtrin. Eleverne mangler sprog for deres følelser, og skolefællesskabet udfordres af usynlige kampe, som lærerne står alene med. Det virker uoverskueligt, hvis man står alene. Med Dishmo får du hjælp.
Uddrag fra Nordic Healthcare Groups evaluering af Dishmo:
"Eleverne har taget godt imod Dishmo som koncept, og læreren oplever, at indsatsen har givet eleverne en større forståelse for, at modgang er en del af livet, og at det er okay, når tingene ikke lykkes.
De har brugt vejrtrækningsøvelser og refleksionsøvelser, der har bidraget til, at flere af eleverne har fået en bedre indsigt i deres egne følelser og reaktioner. I klassen har eleverne fået en god oplevelse af, at man taler om tingene, og at alle vil opleve, at noget er svært på et tidspunkt, samt hvordan de skal håndtere dette."
Hvad Dishmo har dokumenteret effekt på:
- Øget
refleksionsevne hos eleverne
Eleverne bliver bedre til at sætte ord på følelser og mål – og lærerne oplever dybere samtaler i klassen. - Fælles
sprog om følelser og trivsel
Dishmo giver både elever og lærere et nyt og konkret sprog til at tale om det svære – f.eks. nervøsitet, ængstelighed, modstand og relationer. - Positive
ændringer i klassefællesskabet
Platformen styrker relationer i klassen og giver et trygt rum, hvor flere børn tør åbne sig – også dem, der normalt er stille. - Anvendelse
og forståelse af konkrete mentale værktøjer
Eleverne bruger vejrtrækningsøvelser, hypnoser, selvsnak og visualisering aktivt – og forstår deres formål. - Øget
trivsel og engagement hos eleverne (kvalitativt vurderet)
Lærere og elever oplever generelt en positiv ændring i stemningen, elevengagement og evnen til at håndtere udfordringer.

Lærere fra Elsted Skole, som var med til at teste Dishmo
TOLV LEKTIONER
Dishmo-undervisningen, som er testet på fem danske skoler og evalueret af Nordic Health Group, er tværfaglig men vil naturligt kunne placeres under natur/teknik fagene.
Dishmo-undervisningen vil udgøre en time om ugen i et semester og passer ind i eksisterende læreplaner og målplaner.
Dishmo platformen tilgås af læreren fra den elektroniske tavle i klassen og kan i fritiden tilgås af eleven via pc eller mobil.
NATURVIDENSKAB
Dishmo giver eleverne forståelse af den biologi, der er involveret i mental sundhed, og tilbyder blandt andet en 150-siders arbejdsbog med spørgeskemaer, selv-vurderinger, strategier til håndtering af mental mistrivsel og opgaver.
Hver lektion er organiseret med video-læringsmaterialer, lydfiler, powerpoints som afsæt for aktive læringslege, som involverer eleverne direkte i undervisningen.
Det naturvidenskabelige pensum (biologi, evolutionslære, affektiv neurovidenskab mv.) giver eleverne et alderssvarende fundament for at forstå de hjerneprocesser, der ligger bag vores rige men komplekse følelsesliv.


Screenshot fra Dishmo-platformens "12 Tools". Set fra testprofilen Pernille Andersen.
TOLV PRAKTISKE REDSKABER
Eleverne vil under trygge og guidede forhold gøre sig personlige og praktiske erfaringer med de 12 nøje udvalgte og videnskabeligt dokumenterede værktøjer til forbedret mental trivsel.
De 12 værktøjer er struktureret med forklaringsvideoer, der giver lærere og elever en detaljeret, letforståelig brugsanvisning til de enkelte værktøjer.
Lærerne behøver således ikke tilegne sig færdigheder i brug af hver enkelt af de 12 værktøjer, men kan i Dishmo-undervisningen helt som vanligt fokusere på deres pædagogiske, sociale, formidlingsmæssige og autoritative kvalifikationer.
LÆRINGSPÆDAGOGIK
Forskning fra Danmark (LEGO Foundation »Motiverende Undervisning«, 2024) har vist, at elevernes motivation for at lære afhænger af medskabelse og involvering i beslutninger om undervisningen, og at emnerne er relevante for dem i deres hverdag.
Med vægt på og udgangspunkt i disse behov hos de unge elever kombinerer vi tre pædagogiske tilgange – motiverende undervisning, legende læring og blandet læring – i en tilgang, der er centreret om de unge elever.

Pelle Plesner fra Helphi gæsteunderviser en lektion i Dishmo på Bakkegårdsskolen.
